2. vejledning

2. vejledning

OBS! Nedenstående tekst er blevet noget længere, end jeg først forudså, men den har tjent som en brugbar refleksion for mig i forhold til at forsøge at afgrænse og præcisere mine valg i realtion til eksamen. Hvis der ikke er tid til at læse hele teksten, kan der scrolles ned til bunden af indlægget for her at finde mine spørgsmål til 2. vejledning.

"Undervisning er ikke lig med læring" 

- er mit eget banale motto, som dog (i det mindst for mig) illustrerer, at man i professonen som lærer med fordel har et internaliseret behov for refleksion over sin praksis. Til mottoet tilføjer jeg mine "bon mots": relation, motivation og variation, som alle er grundsten for mit virke som underviser og hvoraf jeg anser den første som den vigtigste. Jeg har tidligere udtalt mig om min lærerrolle i en video, som blev lagt på min blog i februar 2019:
https://digikipp.blogspot.com/2019/02/blog-post.html

Jeg har valgt, at min aktion er flipped classroom ved hjælp af en video, som jeg har dannet ud fra en powerpoint-præsentation med skærmoptagelsesprogrammet "Screencast o matic". Emnet for undervisningen er "Semantiske felter", som er en del af dansk A-niveau på den merkantile EUX/studieåret.

Jeg har tidligere brugt ovenstående metode, da vi på Metropol arbejdede med transfer-begrebet og resultatet findes på denne blog under d. 1. april 2019 eller via dette link:
https://digikipp.blogspot.com/2019/04/transfer.html

Min baggrund for valg af teknologier er, at jeg er vant til at bruge ppx og her til kommer, at "Screencast o matic" er nemt at benytte. Ikke at "nemt at benytte" er et mål i sig selv, men i en til tider presset hverdag giver det god mening. Endvidere er resultatet (videoen) både egnet til at lægge på læringsplatformen "Lectio", som vi benytter og nok så vigtigt er det let for eleverne at tilgå materialet.

Jeg har gennemføt denne del af undervisningen (semantiske felter) samt fulgt den op med en evaluering, hvor jeg benyttede en af "Words" standardskabeloner, som hedder "Prøve med skriftlige spørgsmål", som blandt andet gør det teknisk nemt for eleverne at indtaste deres svar. Evalueringen var todelt og bestod dels af en test af deres færdigheder og dels nogle spørgsmål om deres syn på undervisningsmetoden.

Endelig har jeg tænkt mig, at udarbejde en Kahoot til eleverne i forbindelse med repetition af emnet.

Emnet "semantiske felter" betragtes i udgangspunktet som vanskeligt for de fleste elever på EUX, samtidig med at der er stor spredning i mine elevers studiemæssige kompetencer, hvilket igen aktualiserer behovet for differentiering. Det er også vigtigt, at jeg har fokus på, hvordan jeg kan fremme elevernes motivation for at tilegne sig den metode, som de får anvist i undervisningsforløbet.

På den baggrund er min læringsteoretiske problemstilling, hvordan jeg sikrer mig, at der sker læring, og jeg vil tage udgangspunkt i Illeris læringstrekant primært med fokus på samspils-polen (relation), men også i nogen grad drivkrafts-polen.

Jeg har især læst tekster af Illeris, Wenger, Kolb og Hattie som teorestisk grundlag og af didaktiske modeller har jeg anvendt FIMME samt den e-didaktiske overvejelsemodel. Førstnævnte dog her som en helt overordnet ramme.

Stikord om hvad jeg tror, jeg kan opnå ved at anvende flipped classroom:

• fastholdelse af mig som mine elevers lærer (relation/samspil)
• anvendelse af medier som eleverne i forvejen benytter - også rekreativt (motivation/drivkraft)
• selve indholdet/fremstillingen af emnet i videoen (motivation/drivkraft)
• differentiering: eleven kan se videoen flere gange + bedre mulighed for min hjælp til eleven på hans aktuelle niveau (motivation/drivkraft)
• bruddet i forhold til den traditionelle form (uv i klasselokalet) (variation).

I forhold til flipped classroom interesserer jeg mig mest for den del, der vedrører samspil - helt præcist relationsdelen - velvidende at man ikke kan skille Illeris' trekant ad på den vis. Årsagen til denne interesse er, at det er min holdning, at mange undervisere stadig befinder sig på et version 1,0-niveau, når det handler om udarbejdelse af videoer til brug i deres fag. Jeg har stor respekt for, at lærere (mig selv inklusiv 😊) kaster sig ud i at benytte metoden efter et næsten Dewey-isk pricip, men jeg ser samtidig et behov for at den underlægges et kritisk læringsteoretisk og didaktisk eftersyn, hvor jeg personligt har fundet det relevant at anvende både Bourdieus haitus-begreber og Goffman samt Meyrowitz' stage- og faceworkteorier.

Jeg har tidligere kort berørt emnet i mit blogindlæg 19. marts 2019: https://digikipp.blogspot.com/2019/03/tre-videoer-man-kunne-have-sparet.html

Spørgsmål til 2. vejledning:

1. Jeg "forfalder" nemt til det operationelle niveau, så hvordan sikrer jeg mig det teoretiske fundament?
2. Må jeg gerne inddrage Hattie, Bordieu og Meyrowitz til eksamen? Der vil være tale om et meget begrænset omfang.
3. Jo mere jeg ser på og anvender den e-didaktiske overvejelsesmodel, jo bedre synes jeg om den, men hvor er det, den adskiller sig fra andre modeller? Eller bruger jeg den netop korrekt, som i overstående, hvor jeg så har taget fokus på underviserrollen? Og hvilken en af de to modeller, som jeg ser på, skal jeg bruge? (Se nedenfor)